Lydstudie til leje i kreativt kontorfællesskab

Vi er et kreativt kontorfællesskab, hvor vi lægger vægt på et godt sammenhold, kreativitet og inspiration. Derfor er huslejen lav, alt er inkluderet i prisen (frokost, internet, el, varme, printer etc.) og vi har et dejligt sammenhold herude af kreative personligheder.

Lige nu bliver et af vores lydstudie-rum ledige per 1. november og vi søger en ny lejer, som har lyst til at bidrage til miljøet herude (du kan være: lyddesigner, lydmixer, musikproducer etc.). Du får dit helt eget rum med egen dør og nøgle og du kan indrette dit lydstudie præcis som du selv vil have det. Rummet er akustisk reguleret og lyder godt og er parat at flytte ind i og producere og mixe.

Rummet er en del af et større indspilningsstudie, hvor der er et tilsvarende rum, som jeg selv arbejder i. Der er kablet med XLR kabler mellem de to rum, så der er mulighed for klassisk indspilningsmuligheder via to rum, hvis der bliver brug for det. Desuden findes en lille vokalboks, som er kablet ind til mit rum (evt. kan kablerne forlænges til det andet rum også).

Sammenlagt får du:

  • ca. 20 kvm. lydstudielokale
  • Lyddæmpende akustikplader
  • Ovenlys vindue og stor glasvæg
  • Internet 100/100 (wifi & kabel)
  • Fri farve-printer med scanner/kopifunktion
  • Stort fællesareal
  • Adgang til 2 toiletter samt bad/bruser
  • Køkken med køleskab, mikroovn, kaffe, te etc.
  • Alarm i alle rum (godkendt til erhvervsforsikring)
  • Frokost alle hverdage (buffet)
  • Stor parkeringsplads med gratis parkering
  • Adgang og brug 24/7
  • 6 gode synergi virksomheder i den kreative branche

Se mere om os på: www.n75.dk

Månedslejen er på 3.000 kr. ex moms. Dertil kommer et fast beløb på 400 kr. ex. moms per måned i fællesudgifter per person (udgifter til printer, alarm, el, varme, mad, internet etc.). Der betales 3 måneders depositum.

Kontoret er beliggende på Nybrovej i Gentofte og det tager 12 min. at komme herud med bil fra Nørrebro. Offentlig transport fungerer både via tog og bus.

Kontakt Toni, hvis du vil vide mere:

Telefon (+45) 297 297 83

Email: info@soundsound.me